Implementeringsmetode

MW data anvender Microsoft Sure Step som projektmetode, men har videreudviklet den til MW Sure Step.

MW Sure Step

I MW Sure Step har vi taget det bedste fra Microsoft Sure Step og har tilføjet dokumenter og procedurer fra vores egen model, som vi med vores erfaring med ERP-projekter har vurderet passer bedre til det danske marked og den danske kultur.

Derudover har MW data suppleret Microsoft Sure Step med den brancheviden, som vi har opbygget, siden MW data blev stiftet. Dette betyder, at dokumenter, checklister og projektplaner er tilpasset, så de passer præcis til procesindustri og projektorienteret produktion.

Projektlederne hos MW data er certificeret i Microsoft Sure Step. Dette er din garanti for, at dit AX implementeringsprojekt tilrettelægges og gennemføres på basis af de erfaringer, som Microsoft og MW data har gjort i tidligere implementeringer af Dynamics AX.

MW data stiller desuden et web-baseret opgavesystem til rådighed for dig og din virksomhed. Et opgavesystem, hvor vi holder styr på alle aktiviteter både under projektforløbet, og når du er kommet i drift med din nye løsning.