MW data som arbejdsplads
Ildsjæle og specialister
Det er medarbejderne, der skaber virksomheden, og det er vi hos MW data meget bevidste om. Derfor beskæftiger vi kun fagligt dygtige specialister og ildsjæle.
Vi VIL mere, og det kræver de helt rette folk, den rette indstilling og ikke mindst de rette evner. Hos os er det lysten til at yde en god indsats og lysten til hele tiden at forbedre os selv og dermed også virksomheden, der driver værket.
Her er ALLE lige meget værd
Hos MW data sætter vi pris på ALLE vores medarbejdere, uanset titel og rang. Vi er alle lige vigtige og værdsættes alle lige meget for det arbejde, vi laver.
Vi er ambitiøse, men respekterer, at vores medarbejdere har et privatliv og også sætter det højt. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere trives - OGSÅ uden for arbejdstiden.
Ånden og tonen er fri og præget af lysten til at være her
Hos MW data hersker der altid en glad og positiv tone. Alle, der er med ombord, ønsker at være her. Derfor er vi ikke en regelbaseret arbejdsplads, men en holdningsbaseret arbejdsplads.
Organisationsstrukturen er flad, og vi trives bedst med det sådan. Vores arbejdsdag er præget af yderst engagerede kollegaer, tillid, selvstændigt arbejde under ansvar og ikke mindst viljen til at nå den optimale løsning i et dynamisk og uformelt miljø.
Det er MW datas mål at fastholde virksomheden som én af branchens mest attraktive arbejdspladser.



