Seminar for fødevareproducenter
I samarbejde med Microsoft satte MW data og to andre foretrukne partnere den 26. januar 2012 fokus på fremtidens udfordringer for beslutningstagere i fødevarevirksomheder.
Formålet med dagen var at vise helt konkrete eksempler på, hvordan en Dynamics AX-løsning kan optimere de kritiske processer i de fødevareproducerende virksomheder.
Microsoft Dynamics AX 2012 - flagskibet inden for Microsofts ERP-systemer
Det nye Microsoft Dynamics AX 2012 rummer masser af indbygget funktionalitet, som er rettet specifikt mod fødevarevirksomheder - fra råvarer over produktion og håndtering af de færdigproducerede varer frem til forbrugeren.
Gennem tre spændende sessioner oplevede deltagerne, hvordan andre fødevareproducenter allerede har optimeret deres kontrol, sporbarhed, effektivitet, salg og udbytte gennem en målrettet indsats med Dynamics AX.
På seminaret præsenterede vores erfarne konsulenter et bredt udsnit af de områder, som kan håndteres langt mere effektivt med en Dynamics AX-løsning:
- Leverandørstyring
- Varians- og kvalitetsstyring af råvarer
- Kontrol af vareindgang
- Kvalitetsstyring af produktionen
- Sporbarhed
- Efterkalkulation
- Udbyttekontrol
- Optimering af salgsprocessen
- Dokumentationskrav
- Kunders krav
- Pakkeenheder
- Prissætning
Mellem præsentationerne havde deltagerne rig lejlighed til at få svar på alle de spørgsmål, der trængte sig på, og til at udveksle erfaringer med hinanden.
"Management by Taste" ved Claus Meyer
Ildsjælen, kokken og iværksætteren Claus Meyer var inviteret til at runde seminaret af med foredraget "Management by Taste".
![]() |
Ud over at have stor succes med sine egne virksomheder arbejder Claus Meyer bl.a. som strategisk rådgiver og sparringspartner for små og store fødevarevirksomheder, primærproducenter og producentsammenslutninger, som ønsker at opnå langtidsholdbare konkurrencepositioner.
Med stor energi og markante holdninger gav Claus Meyer således deltagerne et lærerigt bud på alle de muligheder, han ser for fødevareproducerende virksomheder nu og i fremtiden.
Gik du glip af dette seminar?
Kontakt salgschef Henrik Flindt Nielsen for information om kommende præsentationer og seminarer, eller kontakt én af MW datas erfarne konsulenter for at høre mere om Dynamics AX 2012.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage løbende information om, hvad MW data kan tilbyde dig og din virksomhed.
Tilbage
Kontakt konsulent






