SØG     
 Kompetencer > Intercompany
Intercompany

Mange virksomheder har i dag flere selskaber rundt om i landet eller verden. Et holdingselskab, med tilknyttede produktions- og salgsselskaber, har således en stor mængde interne transaktioner, der daglig skal håndteres og vedligeholdes.

Samhandlen har traditionelt være forbundet med en række dobbeltindtastninger, med ressourcespild og fejlmuligheder som resultat. Dette problem løser InterCompany modulet til Dynamics AX (Axapta).

MW data er arkitekterne bag InterCompany til Dynamics AX

MW data har udviklet InterCompany modulet til Microsoft Dynamics AX og har således stor indsigt i de komplekse koncernprocesser. I 2004 solgte MW data InterCompany modulet til Microsoft, hvorefter dette blev en del af standard Dynamics AX. Da MW data har videreudviklet modulet, sammen med Microsoft, er MW data i besiddelse af den know how, som skal til, for at løse komplekse problemstillinger i Dynamics AX. 


InterCompany til Dynamics AX

InterCompany til Dynamics AX er løsningen på sikker og effektiv automatisering af tunge transaktionsprocesser. InterCompany modulet indeholder bl.a. følgende:

  • Køb og salg mellem selskaber
  • Pristjek mellem regnskaber
  • Auto-synkronisering/opdatering
  • Automatisk betaling og udligning
  • Udskrivning i andre selskaber
  • Produktion på tværs af selskaber
  • Disponering på tværs af selskaber
  • Beregning af interne avancer

Opsætningen af selskaber i InterCompany sikrer, at indkøbsordrer fra ét selskab automatisk bliver til salgsordrer i et andet – og at ændringer i indkøbsordren slår igennem på salgsordren.

Synkronisering

Er der uoverensstemmelse mellem pris i de to selskaber, sættes ét selskab op til at være prisbestemmende, hvorefter dette slår igennem.

Samhandlen kan styres enten ved salg til kostpris + tillæg, eller gennem fastlagte samhandelspriser.
Antal, pris, leveringstid, bekræftelse af levering, tillæg, rabatter, notater m.m. synkroniseres straks ved ændringer, ligesom sletninger slår igennem til andre regnskaber og tilføjelser sker på samme afledte ordrer.

Produktion, salg og indkøb

InterCompany modulet er ikke begrænset til at kunne håndtere én produktionsvirksomhed og flere salgsselskaber. Alle virksomheder i systemet kan være såvel handels- som produktions-selskaber.

Behovsberegningen er således udbygget, så denne tager højde for, at varer disponeres forskelligt.

Sikkerhed

Via adgangskontrollen i Dynamics AX tildeles brugerrettigheder. Adgang kan opsættes i forhold til de enkelte selskaber, således utilsigtet adgang til disse undgås.

Globale / Lokale kartoteker

Dynamics AX (Axapta) kan anvende fælles kartoteker, men ønskes dette ikke, håndterer InterComapany modulet synkroniseringen af stamkartoteker.

Overblik

Den enkelte disponent kan via forskellige værktøjer nemt og effektivt danne sig et overblik over bl.a. lagersituationen i andre selskaber på samme overskuelige måde, som hvis der kun havde været tale om ét selskab, og oplysningerne er pr. definition altid fuldstændig tidstro.

Ligeledes kan man se, om der i de andre selskaber er disponeret på varen, dvs. om der i disse er salgsordrer, der beslaglægger varen eller om der evt. er sat produktionsordrer i gang på disse.

Opdateringer

InterCompany modulet kan sættes op til automatisk at opdatere afledte eller afledende ordrer. Udskrifter af følgesedler og fakturaer kan udskrives på printere i de respektive selskaber.
Anvendes batchnumre eller andre lagerdimensioner, føres disse automatisk rundt mellem regnskaberne, ligesom der håndteres delleveringer og delfaktureringer. Når en faktura betales, kan denne automatisk bogføres i det sælgende selskab, og bilaget automatisk udlignes.

Handles varer til kostpris, sikrer systemet, at det er den eksakte pris der anvendes mellem selskaberne, således produktions- eller indkøbspriser over-føres direkte.

Interne avancer

De interne avancer, der skal anvendes til brug for regnskabsopgørelser, kan trækkes via en speciel rapport, der via lagrene i de købende selskaber matcher disse op mod de tilhørende poster i de sælgende selskaber og derved beregner den præcise avance.

InterCompany+ (IC+)

MW data har, efter salget af InterCompany modulet til Microsoft, udviklet en overbygning til standardmodulet. Modulet, som kaldes InterCompany+ (i daglig tale IC+), tilbyder blandt andet ATP(Availability To Promise) funktionalitet  og udvidet leverandørsetup.

 

 

Produktinfo